Afdelingsbestyrelsesmøde afdeling 27 – Lillesøvej Dato: 26. februar 2024 Deltagere: Jan, Elsebeth og Jørgen Dagsorden: - Punkt 1. – gennemgang af sidste referat. Der var ingen bemærkninger til sidste referat. - Punkt 2. – Gennemgang af regnskabet for 2023. Jørgen havde afholdt et møde med Kent Hansen for en gennemgang af regnskabet inden bestyrelsesmødet. Jørgen gennemgik regnskabet, hvorefter bestyrelsen godkendte regnskabet for 2023. Regnskabet vil blive gennemgået på afdelingsmødet senere på året. - Punkt 3. Diverse: - Elsebeth vil arrangere en tur til Skanderborg Bryghus den 10. maj kl. 14.30, hvor Jørgen vil give en øl, vand eller vin. Elsebeth sender en indbydelse snarest. - Der vil være markvandring mandag den 11. marts mellem kl. 10 og 11. Det er kun det udvendige der besigtiges. Er der opgaver vi skal være særlig opmærksom på hos jer, bedes I skrive til Jørgen på hjpe@mail.dk - Jørgen kontakter administrationen omkring tømning af den grønne affaldscontainer. - Jan og Jørgen vil vurdere om der skal laves skader på båd-broen, efter den har stået under vand i den hårde frostperiode. Mange hilsner Bestyrelsen ------------------------------------------------------------------------------------- Afdelingsbestyrelsesmøde afdeling 27 – Lillesøvej Dato: 20. september 2023 Deltagere: Jan, Elsebeth og Jørgen Dagsorden: - Punkt 1. – Opfølgning efter afdelingsmøde. Bestyrelsen var enige om at bidrage positivt til at holde en god og positiv stemning i hele afdelingen fremadrettet. - Punkt 2. – Fordeling af eventuelle roller i bestyrelsen. Al kontakt til administrationen (SAB) angående generelle ting og opgaver for hele afdelingen, skal foregå gennem Jørgen. Hvis det drejer sig om fejl eller mangler i egen bolig, skal man dog selv henvende sig til administrationen. Jørgen følger op på afdelingens PV planer, aftalte tiltag og regnskaber. Jan og Jørgen deltager i de praktiske opgaver, der ikke er omfattet i viceværtopgaverne. Elsebeth vil være tovholder for de arrangementer, der er i afdelingen. Elsebeth er tovholder for vedligeholdelse af pavillonen. - Punkt 3. forslag til arrangementer. Sammenkomst i november eller december, med gløgg og æbleskiver. 1 – 2 arrangementer, hvor pavillonen rengøres med efterfølgende socialt samvær. Besøg på Skanderborg Bryghus en fredag i november, hvor Jørgen vil give en øl/genstand. - Punkt 4. Diverse Afdelingsbestyrelsen vil gerne pointere, at skulle det utænkelige ske, at nogen finder anledning til at klage over dette eller hint om andre beboere i afdelingen, skal disse ALTID sendes til administrationen.