Referat af bestyrelsesmøde SAB 48 – afholdt torsdag, den 25.1.24.
Til stede var:
Michael Jannak (formand)
Willy Lausdahl
Finn Jensen
Leif Olsen
Karina Mynte Both
Litta Hansen (suppleant)
1. Fælleslokale i en del af det nuværende cykelrum:
Arbejdsgruppe bestående af Karina, Willy og Litta arbejder videre med dette og orienterer den øvrige bestyrelse omkring forløbet.
2. Opsætning af hjertestarter:
Leif havde allerede undersøgt lidt omkring priser, og han arbejder således videre med projektet, og underretter den øvrige bestyrelse omkring forløbet.
3. Tildeling af p-tilladelser til faste beboere/p-overvågning:
Michael tager bolden på denne, og underretter den øvrige bestyrelse omkring forløbet.
4. Status på lukning af elevatortårne:
Jfr. mail fra Ole Høi (SAB): "Tårn lukninger mangler fugning og fiksering af kabel. Fugemanden vil gerne at det er frostfri og tørt og har lagt det i planen".
5. Status på opsætning af hegn langs Vesterskovvej ved nederste blok:
Jfr. mail fra Ole Høi (SAB): "Hegn montagen blev sat på pause grundet vejrlig. Har ikke ny tid i skrivende stund. I hører nærmere". Karina kan supplere med, at der er støbt fundament og at hegn i de korrekte mål er ankommet.
6. Kort gennemgang af bilag 2/pkt. 11/Eventuelt/referat fra afdelingsmøde d. 18.9.23 (Der henvises til pkt. A til J fra nævnte referat):
A. Medtaget under pkt. 4
B. Medtaget under pkt. 5
C. Der skal nok lige endnu engang gøre opmærksom på dette.
D. Det går bedre med vedligehold og fokus på afdelingen efter vi har fået en mere stabil vicevært.
E. Rengøring/fejning/støvsugning af trapper og svalegange er stadig ikke helt til som det kunne ønskes. Michael underretter SAB herom.
F. Der er stadig store problemer med de affaldscontainere, der står ved Sundhedshuset. Ved kraftig blæst ruller de rundt mellem de parkerede biler og lågene blæser op, hvilket medfører en del affald, der ligger og flyder ved nederste blok. Michael tager fat i SAB omkring dette. Vi skal have fundet en løsning på problemet.
G. De pågældende huller er stadig ikke blevet repareret. Michael tager fat i SAB omkring dette.
H. Intet at tilføje.
I. Enighed om, at dialogen mellem SAB og os beboere er blevet bedre, og at der reageres hurtigere fra SAB's side ved henvendelse til dem (konstruktiv dialog).
J. Se pkt. I.
7. SAB afd. 48 på Facebook. Jeg satser på at have siden klar inden mødet:
"Os der bor i SAB 48 Skanderborg" er nu blevet oprettet. P.t. er der 21 medlemmer og der er begyndt at være lidt aktivitet i gruppen. Michael fortsætter indtil videre som eneste administrator af gruppen. Alle i afdelingen er via brev i deres postkasse blevet informeret om gruppen. SAB er ligeledes informeret om gruppen.
8. Eventuelt:
a. Ønske om at sætte en skobørste op ved de 2 trappetårne, hvormed det er muligt at børste det værste sand, jord og salt af ens fodtøj, inden man går ind i elevatoren/går op ad trappen.
b. Afskærmning/lukning af indgang til trappetårne, idet man specielt ved nederste trappetårn har haft problemer med fygesne, der lægger sig på de nederste trin, hvilket besværliggør adgang til trappen (Finn har sendt mig et par fotos, der synliggør problemet).
c. Der er stadig vand, der løber ned af væggene i trappetårnene (også efter at der er blevet isat vinduer).
e. Er det muligt at påmontere anden top på den nedgravede affaldscontainer til flasker, glas og dåser?
f. Stålplader, der ligger udenfor hoveddøre på svalegange, er for en dels vedkommende blevet monteret med skruer, der ruster.
g. Willy og Litta oplever, at deres vinylgulve afgiver meget støv/sand. Hvad kan årsagen være til dette? Manglende efterbehandling?
h. Der opleves stadig problemer med tømning af de nedgravede affaldscontainere ved nederste blok. Renovationsfolkene kan ikke komme til, idet der ofte holder biler, der blokerer for adgangen. Hvad kan vi gøre ved dette?
i. Karina får stadig sedler lagt i bilruden om, at hun parkerer "ulovligt" på de markerede p-pladser (v/nederste blok), der hører til vores afdeling. Disse sedler kommer fra Sundhedshuset. Det skal synliggøres, hvilke p-pladser, der er forbeholdt vores afdeling.
j. Enkelte beboere oplever gener af lugt af tobaksrøg i deres lejlighed. Er der nogen forbindelse mellem de forskellige lejligheders luftgenanvendingsanlæg, således disse gener kan forekomme?
Vedrørende punkterne 8a – 8j tager Michael fat i SAB for at undersøge nærmere. Så snart der er returmelding, vil resten af afdelingsbestyrelsen blive orienteret herom.
Med venlig hilsen
Michael Jannak
Formand SAB 48
Vesterskovvej 8b
8660 Skanderborg
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat – afdelingsbestyrelsesmøde SAB/afd. 48, torsdag, den 2. juni 2022.
_____________________________________________________________________
Til stede var:
Agda Andreasen (suppleant) – 8A, 3 (lejl. 2)
Willy Lausdahl – 8A, 3 (lejl. 1)
Karina Mynte Both – 6C
Michael Jannak (formand) – 8B
Afbud fra:
Per Kragh – 8A, 4 (lejl. 3)
Tony Thomsen – 8, 1 (lejl. 2)
Mødet, som var vores første afdelingsbestyrelsesmøde, blev afholdt, idet vi skulle gennemgå og godkende referatet af markvandringen afholdt den 5. april 2022, hvor SAB var repræsenteret ved Erling Weber Jensen og Dorte Støve og afd. 48 ved Willy Lausdahl og Michael Jannak.
Referatet 8se vedhæftede) blev gennemgået og godkendt men afstedkom dog nogle supplerende/ uddybende spørgsmål til SAB:
Vedr. lukning af elevatortårne har vi rettet henvendelse til SAB for at få lidt mere afklaring på, hvordan man vil lukke af og om der vil blive mulighed for udluftning for at mindske fugt og kondens i tårnene. Vores erfaring siger os nemlig, at våde/fugtige betontrapper bliver meget glatte i forbindelse med frost.
· Har fået følgende svar fra SAB: Vedr. elevatortårnene så håber vi at få dem lukket inden vinteren. De bliver lukket iht. Brandlovgivning, så der vil komme en form for automatisk åbning.
Der vil blive opsat hegn ved de nederste 4 lejligheder. Hegnet vil blive identisk med det hegn, der er opsat ved de øvrige lejligheder/terrasser langs Vesterskovvej.
Der bliver indkøbt 2 bord-/bænkesæt, som vi er blevet spurgt om, hvorvidt vi selv ville samle. Dette har vi sagt ja til, idet dette burde være en overkommelig opgave. Hvornår de bliver leveret, vides endnu ikke. Jeg vil blive kontaktet af inspektøren i forbindelse med leveringen. Vi håber der er nogle frivillige, som vil hjælpe med at samle disse når de engang bliver leveret?
Vi har i forbindelse med levering og opstilling af de pågældende bord-/bænkesæt spurgt, hvorvidt det var muligt at få den placeret på ”højen” og om vi kunne få sat noget hegn op på højen, således vi kunne sidde lidt ugenert for naboerne. Dette har SAB accepteret. Vi har ikke så mange grønne områder i afdelingen, så vi må værne om dem vi har og sammen sørge for, at det ser pænt, ordentlig og ryddeligt ud.
Nogle af de bede, der oprindeligt er blevet anlagt, vil blive sløjfet, idet de er blevet placeret uhensigtsmæssigt, mens andre vil blive erstattet af nogle plantekasser (rustfrie), således det ikke er muligt
at træde hen over bedene og dermed ødelægge/beskadige bedene. Men lad venligst være med at benytte disse bede til askebægere og til andet affald.
Der vil ved nederste blok blive opsat nogle P-forbudstavler, idet der stadig opleves problemer i forbindelse med tømning af affaldscontainerne. Renovationsfolkene har ofte svært ved at kunne komme til, idet der holder parkerede biler, der spærrer for adgangsvejen.
Vi har ligeledes forespurgt til opsætning af læsejl/afskærmning på altanerne og har fået følgende svar retur:
· Mht. afskærmning/læsejl så skal I stille forslaget på afdelingsmødet ang. farve, da det er flertallet der bestemmer.
I bestyrelsen har vi dog den klare holdning, at vi mener det skal være muligt at opsætte afskærmning/læsejl på altanerne, idet det kan skærme for vinden (og det blæser jo ofte ned langs Vesterskovvej). Samtidig har vi dog den holdning, at såfremt det bliver vedtaget på afdelingsmødet, at disse læsejl skal være sorte/mørk grå for ikke at have en farvelade af altaner.
Da det også er grill tid har vi også haft spurgt SAB, hvorvidt det er tilladt at grille på altaner/terrasserne, og der er kommet følgende svar:
· Grill på altanerne er tilladt. Det er reglerne fra Østjyllands brandvæsen der skal følges. Det er tilladt at grille med såvel kul som med gas.
Vi blev også gjort opmærksom på, at SAB var indstillet på at etablere et fællesrum i den del af kælderen, der vender ud mod gavlen i den nederste blok. P.t. bliver denne del brugt til opbevaring af cykler, flyttekasser m.m. I bestyrelsen synes vi det giver god mening, hvis vi kan få et fællesrum, som kan benyttes af os alle. En endelig afgørelse om dette spørgsmål vil skulle træffes på vores næste afdelingsmøde, som vil blive afholdt til september. Mere info om tid og sted vil komme senere.
Inden længe vil Smuk Fest sætte sit præg på byen – og på p-pladserne. For at forsøge at undgå ”ulovlig” parkering af festivalgæster på vores parkeringsplads, vil der blive sat nogle kegler med et markeringsbånd/kæde imellem ved indkørslen til parkeringspladsen ved den øverste blok. Vi må jo så hver i især lige flytte disse og sætte dem på plads igen når vi kører ind og ud.
Hvis der er nogle spørgsmål i forbindelse med ovennævnte, er du/I meget velkommen til at tage fat i mig.
HUSK! At vi holder afdelingsmøde til september. I vil blive informeret om tid og sted på et senere tidspunkt.
Må I alle have en rigtig god sommer – og lad os hjælpe hinanden med at holde området omkring vores afdeling pæn og ryddelig.
På vegne og med venlig hilsen fra bestyrelsen SAB afd. 48.
Michael Jannak
bestyrelsesformand
Vesterskovvej 8B